torsdag den 29. december 2011

Værsgo og smil igen - det koster stadig gratis

Så er der comeback til billeder, der giver smil, grin eller blot eftertanke i hverdagen.

Den første er fra en bro, jeg har passeret en del gange på jobbet i Lyngby. Om graffitien er fra 1950, skal jeg ikke kunne sige.


Den næste får min opmærksomme roommate æren for, selv om det var mine hvidløg. Ekstra hvide - hvad det egentlig gør for mine madretter, har jeg endnu ikke fundet ud af. Men check lige om dine hvidløg også er ekstra hvide - og gad vide om de egentlig koster mere i butikkerne?
Her en kantineklassiker vendt lidt på hovedet.
Måske jeg blev andet end bare Webredaktør i verdensklasse på det kursus - der gav dette billede.
 Hvornår har du sidst gjort noget godt for din nabo - eller din opgang?

Her i december tænkte jeg, at vi godt kunne bruge lidt ekstra at glæde os til inden vi forlod vores opgang eller skulle starte på trapperne her på Kildevældsgade.
Og hjemme i lejligheden kom jeg en dag hjem til et bord med de to følgende herligheder.
Endnu en tak til min roommate Charlotte.

 Dem der kender mig, ved, at jeg holder af at tage billeder af fremmede mennesker, der sover i det offentlige rum.
For det første ser folk altid så specielle ud - ja og så er der altså noget nervepirrende ved det øjeblik, hvor man risikerer at blive opdaget som fotografen
Ualmindeligt Fotogene Intetanende Sovende Folk (UFISK) er stedet, hvor du kan finde masser af andre foto-goodies af sleeping beuauties.


 Længe havde jeg svoret, at spil ikke skulle finde vej til min iPhone. Men så kom Wordfeud, og jeg blev svag i knæene.

Og jeg må indrømme, at jeg stadig kan grine af pointgivningen her.
En dag kom jeg forbi det lokale stamværtshus Perikles. Stedet hvor de afholder kommunemesterskabet ( mener jeg de kaldte det) i banko!

Og da jeg så skiltet ved denne cykel, begyndte jeg straks at digte en historie om en værtshusgænger, der liiiige tænkte, at han måske kunne få råd til en enkelt mere, hvis du cyklen blev solgt. 

Ja måske er det bare mig, der er mærkelig. Men sådan lød det altså i mit hoved.








Ved godt jeg har fået job, og at tun-steaks er gode- men den her pris syns' jeg liiige var pebret nok. Set i Fakta i Langå. Kig jer omkring og se om ikke også i kan finde noget at smile over hver dag - det skulle være så sundt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar