fredag den 9. september 2011

Musik i dværghøjde

Til tider bliver jeg sgu helt fortvivlet. Modløs. Hvor skal man få tiden fra? Tiden til at høre al den nye fremragende musik, som hele man livet igennem bliver ved med at opdage.

I øjebliket afslører iTunes, at jeg kan spille musik i knap 15 dage i træk uden at høre det samme nummer (ja ok - jeg har måske enkelte numre i flere versioner) mere end en gang.

Og på samme tid findes flere skuffekvadratmeter et sted ovre i det gamle Jylland - skuffer der rummer alt fra Kim Wilde, Nirvana til Queens greatest hits I og II - musik der jo også stadig skal høres en gang i mellem - suuuuk.

Nå men inden det her går hen og bliver nogen større sørgesang (og det vil jeg da skåne jer for), vil jeg da starte med en ny trend her på bloggen. Jeg tænker, at hvis jeg nu deler lidt af al den herlige musik (det bliver nok både nyt og gammelt) , der i ny og næ defilerer forbi min øregang ...ja...så kunne det jo være, der kom lidt anbefalinger den anden vej. For når alt kommer til at kan jeg næppe nogensinde stille mig tilfreda med min musiksamling.

I lang tid har jeg haft en præference for musik i den afdæmpede afdeling, derfor er det vel også helt naturligt, at vi starter i denne rolige afdeling.

Bandet, der de sidste to måneder næsten har været afspilet 200 gange på min iPod og Mac, hedder Hymns for Nineveh (hvordan man udtaler det sidste ord ved jeg ikke - men at det er navnet på en vigtig gammel assyrisk by, ved jeg )

Jeg hørte forsangeren - Jonas Petersen (gutten på billedet) - for første gang på Jazzhouse for et nogle måneder siden, hvor han spillede en solo-koncert sammen med RebekkaMaria - Begge har en fortid i det desværre begravede elektroniske band Lampshade.

Her blev jeg så betaget af musikken, at jeg kort tid efter købte debutalbummet. Og jeg er (lige som anmelderne) ikke blevet skuffet. Der er alt fra akustisk guitar, violiner, banjo til bass. Alt doseret i de helt rette mængder mellem de forskellige skæringer. Titlen på sang nummer 6 - Rage, Silence, Love ridser kort og godt op hvad sangene tager udgangspunkt i.

Lyt til min personlige favorit "Drink deep from the well" - der meget vel kunne være sangen om denne danske sommer.

...Did we see the days - fade away like rain?
Did we see the sun let down everyone?...




Og vil du læse mere, så er her tre forskellige anmeldelser.

Skulle du nu have lyst (og det går jeg da ud fra, du har fået) til at høre denne herlige forening af lyde i den kommende mørke tid - ja....så er bandet faktisk på vej rundt i det ganske land netop nu. Kig i koncertkalenderen og se, hvornår du kan fange dem tæt på dig.

Slut-prut-finale for første udgave af musik i dværghøjde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar